Stockholmsgade 59
På hjørnet af Stockholmsgade og Dag Hammarskjölds Allé ligger 29 nyrenoverede og eksklusive lejligheder i én af byens bedst placerede ejendomme. Smukke facader med stor detaljerigdom understreger det historiske København. Små pladser med træer og blomster og fine gamle bænke, gør området både hyggeligt og elegant.
Moderne boliger med historie
Boligernes moderne udtryk, med afsæt i bygningernes årelange historie, understreges bl.a. i facadepartierne mod både Stockholsgade og Dag Hammarskjölds Allé, som er bevaret med det oprindelige udtryk og de smukke røde, gamle mursten. Nye vinduer er sat i overalt i ejendommen, tro mod den oprindelige stil. De gamle hoveddøre er istandsat både mod Stockholmsgade og i gården med hvide fyldningsdøre.
Altaner, kviste – og tagterrasser
De fine uderum mod gaden, gården og på toppen af ejendommen etableres med respekt for de oprindelig arkitektoniske intentioner. De nye altaner imødekommer og forstærker den oprindelige historiske arkitektur med betonbund og sorte værn lagt i mønster med et moderne tilsnit.
Tagterrasserne understreger følelsen af at ’bo på taget’, med skiftergrå flader, rå trædæk og med udsigt over det gamle København.

