Geranium Rækkerne

ARKITEKTONISK UDTRYK, DER FORENER FORTID OG FREMTID
I Mangor & Nagel har fokus været at skabe et arkitektonisk udtryk, hvor fortid og fremtid er forenet. Derfor har vi skabt en moderne fortolkning af et klassisk rækkehus, som værner om Grønttorvets grønne og mangfoldige værdier.

Geranium Rækkernes facader er muret op i helt særlige sortbrændte tegl i rødler fra Egernsund Tegl. Facaden er en nyskabende fortolkning af en klassisk muret facade med detaljering omkring vinduerne. Facaden er således opdelt i felter, som skifter mellem blank mur og refend-murværk. Det arkitektoniske spil i facaden er yderligere fremhævet ved forskudte vinduer og smukke karnapper.

PLADS TIL FÆLLESSKAB OG PRIVATLIV
Alle 59 rækkehuse er udført med funktionelle planløsninger fordelt på 3 etager og 122-148 m2. Rækkehusenes planløsninger er udtænkt ud fra en zoneopdeling af hjemmet, hvor arealerne bliver mere private, jo længere op i husets tre planer man bevæger sig. 

GRØNNE FORBINDELSER
Grønne elementer er med til at skabe en stærk identitet og sammenhæng mellem bygningerne på Grønttorvet. Geranium Rækkerne har ligeledes stor fokus på det grønne, og alle husene har udearealer på forsiden og bagsiden af huset, hvor der er plads og rum til, at man kan sidde i solen. I forhaven er der til alle rækkehuse et skur med plads til ekstra opbevaring af cykler og redskaber. Gennem bebyggelsen går “kyssestien”, det fine grønne stiforløb i organisk form med høje træer mellem gavlene.

BELIGGENHED OG BØRNEVENLIGT GADEMILJØ
Geranium Rækkerne ligger i Grønttorvets vestlige del og i gåafstand til den 23.000 m2 store Grønttorvspark.  Grønttorvet ligger i Valby, kun få minutter fra Valbys centrum. Det sydlige Valby oplever i disse år en udvikling i takt med, at byen vokser, og industrier rykker længere ud. Charmerende gamle industribygninger står derfor frem flere steder og vidner om Valbys industrielle fortid. I dag er mange af de gamle bygninger fredet eller renoveret og anvendt til andet formål

Segment
Boliger
Type
Nybyggeri
År
2018
Bygherre
FB Gruppen
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
WERK
Ingeniør
MidtConsult A/S
Entreprenør
Ingcon A/S
Størrelse
7.840 m2
Ydelser
arkitektrådgivning
dispositionsforslag
forprojekt
hovedprojekt
myndighedsprojekt
projektering
skitsering

Bente Andersen

Administrerende direktør, partner, afd.chef København
Arkitekt, MBA
Telefon

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon