Vi er valgt som rådgivere for staten

Bygningsstyrelsen har besluttet at Mangor & Nagel bliver en del af rammeaftalen for totalrådgivere på statens byggeprojekter på kontorområdet.
 
Beslutningen er truffet på baggrund af udbud. Både fredede og almindelige kontorejendomme samt kirker er omfattet af de nye rammeaftaler.
 
I alt skal fire rådgivere i området Sjælland+øer herunder Mangor & Nagel skal i fremtidige miniudbud konkurrere om konkrete opgaver med at yde totalrådgivning på hovedsageligt byggeri til kontor samt indvendig og udvendig renovering, vedligehold og modernisering af kontorejendomme. På projekter på statens fredede ejendomme skal totalrådgiverne samarbejde med relevant restaureringsfaglig kompetence.
 
Bygningsstyrelsen forventer, at de nye rådgiveraftaler – via miniudbud – vil give bedre muligheder for at tildele opgaver til kommende projekter til de rådgivere, der har de bedste kompetencer og kapacitet til at varetage de konkrete opgaver, og samtidig opnå den bedst mulige konkurrence.
 
Aftalerne giver mulighed for, at andre statslige institutioner end Bygningsstyrelsen kan bruge de valgte rådgiveres ydelser på de tre områder. Det er blandt andet Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Naturstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kirkeministeriet.
 
De nye aftaler træder i kraft den 1. januar 2016 og kan forlænges seks gange á et års varighed. Det vil sige, at aftalerne alt i alt kan komme til at gælde for de kommende otte år.
 
14. december 2015
 

Bente Andersen

Administrerende direktør, partner, afd.chef København
Arkitekt, MBA
Telefon