Studentermedarbejder til regnskab og økonomistyring

Studerer du finansøkonomi med økonomistyring som branche-retning, og kunne du tænke dig et studiejob, der kan føre til en praktikplads med god mulighed for fast ansættelse i en større arkitektvirksomhed? Så er stillingen som studentermedhjælper i Mangor & Nagels regnskabsafdeling i Frederikssund måske noget for dig.

Hos Mangor & Nagel Arkitekter er vi på udkig efter en finansøkonomistuderende med brancheretningen økonomistyring, der skal i praktik fra august 2021, og som kunne tænkte sig at indgå i vores regnskabsafdeling på tegnestuens filial i Frederikssund.

Vi forestiller os, at du frem til august 2021 vil være studenteransat med timetal og løn efter aftale og derefter vil afholde din 12 uger lange praktikperiode hos os. Med et godt praktikforløb, er der god mulighed for en fastansættelse i Frederikssund efter endt uddannelse.  

Vi tilbyder et studiejob og en praktik på en spændende arbejdsplads inden for arkitektur og byplanlægning, hvor du bl.a. kommer til at beskæftige dig med:

  • Daglig håndtering og bogføring af kreditorer
  • Daglig bogføring af finanskonti, herunder bank
  • Afstemninger af div. konti
  • Opfølgning på debitorer 
  • Bistå ved månedslukning
  • Hjælp til projektoprettelser mm. i Autopilot (projektstyringssystem)

Vi forventer, at du:

  • Studerer finansøkonomi med økonomistyring som brancheretning
  • Har lyst til en længerevarende ansættelse i Frederikssund, da vi håber, at studenterstillingen og den efterfølgende praktik vil resultere i et længere samarbejde.
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Vægter arbejdsglæde og fællesskab højt

Mangor & Nagel Arkitekter er grundlagt i Frederikssund i 1948 og har i dag afdelinger i Frederikssund, Roskilde og København. Vores over 100 medarbejdere består af både arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører, kommunikatører og administrativt personale, der alle arbejder målrettet på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i alle de forskellige typer af opgaver, vi varetager.

Synes du, at en studenter- og praktikstilling med gode udviklings- og fremtidsmuligheder på en kreativ arbejdsplads, der (under normale omstændigheder) summer af liv og arbejdsglæde, lyder spændende, glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Mie Vollesen på tlf. 41 37 94 70 eller e-mail: mvo@mangor-nagel.dk

Upload ansøgning og CV .

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfrist 15. februar 2021

Afdeling
Frederikssund
Frist

Mie Vollesen

Regnskabschef
Telefon