Dygtig kollega til Mangor & Nagels miljøafdeling i Roskilde

Til en fast fuldtidsstilling søger Mangor og Nagel Arkitekter lige nu en ny kollega til vores miljøafdeling i Roskilde.

Opgaverne omfatter en bred vifte af praktiske og administrative opgaver indenfor bygningsmiljø, jord, grundvand, indeklima, arbejdsmiljø og håndtering af bygge- og anlægsaffald på højt niveau.

Har du et godt drive, er du god til at omgås andre mennesker og har du forståelse for miljøarbejdets mange facetter og krav til systematik, kommunikation og opfindsomhed, er stillingen i en af Danmarks største arkitektvirksomheder måske noget for dig.

Vi forestiller os, at du

  • Har en uddannelse inden for de naturvidenskabelige eller tekniske fag.
  • Kan nikke genkendende til ord som detektionsgrænse, PSS, benz[a]pyren, EAK-kode, sekundært grundvandsspejl og kiselgur.
  • Har lyst til at tilegne dig, bruge og formidle ny viden.
  • Har erfaring med at sammenstille og konkludere på data.
  • Kender til hverdagen på en byggeplads.
  • Kan tænke på tværs af mange fagdiscipliner.
  • Selv kan tilrettelægge, styre og varetage dine opgaver og projekter.
  • Har lyst til at arbejde i Roskilde – også på længere sigt.
  • Søger stillingen, fordi du kan se dig selv i den, også selv om du ikke lever op til alle vores forestillinger.

Vi tilbyder dig: 

  • En flad organisation, hvor der lægges en høj grad af ansvar hos den enkelte medarbejder.
  • Gode kollegaer med faglige kompetencer, der understøtter dit projektarbejde og din personlige faglige udvikling. 
  • Mulighed for bredt at udvikle dine kompetencer inden for miljøafdelingens arbejdsområde.
  • Fleksible arbejdstider og betalt frokostpause.       
     

Mangor & Nagel Arkitekter er grundlagt i Frederikssund i 1948 og har i dag afdelinger i Frederikssund, Roskilde og København. Vores over 100 medarbejdere består, ud over miljøafdelingen, af arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører, kommunikatører og administrativt personale, der alle arbejder målrettet på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i alle de forskellige typer af opgaver, vi varetager.

Du bliver en del af en tegnestue i vækst, hvor vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø med positiv og åben dialog internt i teamet og eksternt med andre faggrupper, bygherrer, investorer og myndigheder. 

Synes du, at det lyder spændende, glæder vi os til at høre fra dig. 

Upload din ansøgning og CV via nedenstående knap. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og samtaler vil blive afholdt løbende.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Miljøafdelingen, Thomas Hougaard.

Afdeling
Roskilde
Frist

Thomas Hougaard

Cand. Scient. et Scient. i miljøbiologi og geografi
Telefon