Arkitektpraktikanter til Mangor & Nagels tegnestue i København – efterår 2021

Har du lyst til at bidrage til det kreative arbejde på en tegnestue centralt placeret på Nørrebro i København? Mangor & Nagel Arkitekter søger initiativrige arkitektstuderende, der som fuldtidspraktikanter kan indgå i vores mindre teams indenfor skitsering og/eller projektering. 

Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Inden for koncept- og idéudvikling, design, projektering, landskab, byggeledelse og bygherrerådgivning beskæftiger vi mere end 100 engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder ud fra idealet om en lødig arkitektur, der med afsæt i traditionen og i dialog med sin kontekst kan forny og udvikle bygningskunsten.

Som praktikant hos Mangor & Nagel bliver du en fast del af et velfungerende, mindre team af arkitekter og konstruktører. Vi sætter en ære i, at du igennem dit praktikophold opnår erfaringer, du også kan få glæde af i fremtiden. Vi tilbyder derfor en varieret hverdag, hvor du bliver præsenteret for mange forskellige dele af faget. Som praktikant vil du således få mulighed for at bidrage på lige fod med andre i teamet og desuden selv have indflydelse på dine opgaver. 

Om dig:
∙ Du har en bachelor i arkitektur
∙ Du har et godt kendskab til 3D modellering - gerne i Rhino - og Adobe-pakken 
∙ Du er nysgerrig, engageret og har mod på at blive fagligt udfordret

Du bliver en del af en tegnestue i vækst, hvor vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø med positiv og åben dialog internt i teamet og eksternt med andre faggrupper, bygherrer, investorer og myndigheder.

Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder fleksible arbejdstider og betalt frokostordning.

Kontakt Emilie Fenhann for mere information.

Send os din ansøgning og dit CV, samt portfolio eller eksempler på dit arbejde via nedenstående knap. Fortæl os gerne, hvis du har særlige interesseområder. 

Ansøgningsfrist 5. juli - men gerne tidligere. 

Praktikstart efter aftale og minimum 4 måneder frem. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Afdeling
København
Frist

Emilie Fenhann

Skitseringsleder
Arkitekt MAA
Telefon