KanalhusetCPH
Kontrasten mellem den rå murstensfacade og de hvide altaner på KanalhusetCPH stemmer perfekt overens med den kontrastfyldte placering midt imellem det urbane i Ørestad og naturen på Amager Fælled. Nærheden til naturen falder fint i tråd med det faktum, at der igennem hele byggeriet er tænkt på både miljø- og energihensyn.
KONTRAST OG SAMMENHÆNG MED OMGIVELSERNE
Forhuset mod Robert Jacobsens Vej opføres i 11 etager i sorte tegl med lyse vestvendte altaner. Farvenuancerne er valgt for at indgå fint i sammenhængen med det mørke kollegie på den ene side og det lyse parkeringshus på den anden side. Vinkelret mod gården opføres et sidehus med en lys facadebeklædning, der vil reflektere solen og bringe lys og varme ned i gårdrummet.
Boligerne i sidehuset har altaner mod syd og indgang mod nord fra gangbroer til en svalegang, der er trukket 70 cm ud fra facaden for at undgå direkte indblik i boligerne. En lignede afstand til facaden er markeret i stueetagen med belægning og kantforhøjning. Alle individuelle altaner er designet delvist åbne for at give lysindfald i boligerne og samtidigt udgøre en afskærmning for privathed.
SMÅ EKSKLUSIVE LEJLIGHEDER
Lejlighederne er små boliger med 2-3 værelser, på 64 m2 i gennemsnit. Der er desuden projekteret et mindre antal familieboliger med 4 værelser på 99 m2 i gennemsnit, alle beliggende ud til kanalen. Lejlighederne er udført med eksklusive materialer, hvilket er tilfældet med KanalhusetCPH. Variationen betyder, der er ideelle hjem til de, der har valgt at bo alene, til parret, til den nystiftede familie eller til dem, hvis børn er flyttet hjemmefra.

