• Søren Arildskov, arkitekt MAA, tiltræder som udviklingschef hos Mangor & Nagel

Søren Arildskov tiltræder som udviklingschef

Mangor og Nagel Arkitekter har i de seneste år arbejdet målrettet på at styrke firmaets organisation og strategiske forretningsudvikling. På den baggrund er Arkitekt Søren Arildskov nu indtrådt som udviklingschef på tegnestuen pr.1. september 2019.

Søren Arildskov kommer med en markant erfaring særligt inden for strategisk byudvikling, byrum og infrastruktur. Ansættelsen markerer dermed også en stærk ambition om at udvide spændvidden i virksomhedens faglige kompetencefelt. Søren Arildskov bliver herudover ansvarlig for Mangor & Nagels opgaver i resten af Skandinavien.

Fokus på den blandende by

CEO Bente Andersen udtaler ”Med Sørens stærke baggrund får vi nu mulighed for at arbejde med endnu flere perspektiver på vores by, bolig- og byudviklingsopgaver. Vi oplever stor efterspørgsel på blandede byer med både boliger, god infrastruktur, levende byrum og erhvervsbyggeri og her vil Søren være med til at styrke Mangor & Nagel”. 
 

Om Søren

Søren Arildskov er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han også indtil for nylig har fungeret som underviser. Herudover er Søren udpeget som fagdommer for Arkitektforeningen samt som beskikket censor på arkitektskolerne i København og Aarhus. Han kommer senest fra en stilling som partner hos Juul Frost Arkitekter og inden da som partner hos Gottlieb Paludan Architects.
 

Bente Andersen

Administrerende direktør, partner, afd.chef København
Arkitekt, MBA
Telefon

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon