Tietgen Skolen

Tietgen Handelsgymnasium havde brug for en udbygning til at supplere de eksisterende lokaler i den tidligere Tietgen Skole. Byggeriet omfatter renovering og opførelse af tilbygning i to plan.

Sammenhæng mellem nyt og gammelt

Den arkitektoniske tanke er en ny bygning, der tilføjet ovenpå den eksisterende bygning og matcher denne i farver og geometrisk opbygning. Den fysiske sammenbinding af eksisterende bygning og tilbygningen er i stueplan gennem aulaen, som ligger i direkte forbindelse med det store åbne studieområde og kantinen.

Direkte adgang til landskabet

Den store amfitrappe i aulaen fører til parterreplan, hvor der er adgang til undervisningslokalerne, som ligger i direkte forbindelse med det omgivende terræn. Tilbygningen er udvendigt udført med gennemgående horisontale vinduesbånd i glasalu og med betonfacader i lys grå farve.

Præmieret byggeri

Tietgen Handelsgymnasium er i efteråret 2011 blevet præmieret af Odense Kommune for godt og smukt byggeri.

 
Uddrag af teksten:

”Den mangfoldighed, den eksisterende bygning ikke havde, er den overbevisende og enkelt tilført ved en transformation af den bestående stueetage og de centrale gange med udgangspunkt i en grundig analyse af den eksisterende strukturs muligheder og indlevelse i programkravene for den fremtidige brug.  Tietgen Handelsgymnasiums nye rumligheder fremtræder på en gang både specifikt programmerede og generelt anvendelige.  Overalt opleves muligheder for social udfoldelse og faglig fordybelse at være indtænkt i gange og trappers udformning, ligesom der er skabt en nær tilknytning til landskabet omkring skolen.

 
Det er tankevækkende, at det har været overvejet at nedrive den eksisterende bygning for at rejse en ny, idet resultatet, der er opnået gennem transformation af det bestående, fremstår bemærkelsesværdigt mangfoldigt, bæredygtigt og rumligt varieret.”
Segment
Læring
Type
Nybyggeri
Bygherre
Tietgen Handelsgymnasium
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
Mangor & Nagel A/S, PLAN + LANDSKAB, Jesper Thyge
Ingeniør
Grontmij A/S
Andre aktører
Bygherrerådgiver: OBH A/S
Størrelse
10.000 m2
Ydelser
landskabsarkitektrådgivning

Torben Nagel

Kreativ direktør, partner
Arkitekt MAA
Telefon