Børnebyen Vandværket

Det har været en spændende opgave at skabe en institution, der lever op til alle de krav, der er til dagsinstitutioner og arbejdspladser og få dem integreret i de fredede bygninger omkring Pumpehuset i København, som blev opført i 1859.

Det nye underordner sig de fredede omgivelser

Det nybyggede og skiferbeklædte trappetårn, der skaber niveaufri adgang til to af de eksisterende bygninger, er i udgangspunktet et klassisk hus med saddeltag. Bygningen er tilpasset de to fredede bygninger, som det forbinder, så formen på huset er skubbet og trykket så bygningen ligner en krystal. Bygningen er et markant vartegn i området, men underordner sig samtidig den fredede bebyggelse. Den sorte skifer på huset, er en markant reference til de gennemgående sorte skifertage på resten af bebyggelsen.

Akustikudfordringen er løst med historisk tilsnit

De akustiske udfordringer, der er forbundet med indretning af en børneinstitution i gamle, fredede bygninger, er løst meget innovativt, så alle rum overholder gældende krav til efterklangstid i børneinstitutioner. Der er opsat akustikpaneler med motiver, der fortolker de oprindelige fabriksfunktioner: Værksted, kedelrum, skorsten osv. Kedelhallen er et helt enestående rum i daginstitutionen. Den er udnyttet til fællesrum for alle brugerne og er med sin store skala et rum, man normalt ikke ser i en daginstitution. Det er med til at gøre institutionen til noget helt særligt.

Legearealer og dobbeltfunktioner

Udearealerne er indrettet i to overordnede arealtyper: legeplads og servicearealer og et offentligt tilgængeligt haveanlæg – Rosenhaven – i den østlige del af grunden. En karakteristisk del af landskabet er de store ramper, der lægger sig hen til husene, uden at forstyrre de fredede bygninger. Ramperne og trappepartierne har en fin dobbeltfunktion, i det de både løser tilgængelighedsforhold og fungerer som lege- og opholdsarealer. De fire store legearealer er indrettet tematisk med redskaber og ved den bygning, der huser fællesfaciliteter og køkken, er skabt en stor opholdsplads.
 
 
Segment
Læring
Type
Konvertering
Nybyggeri
År
2013
Bygherre
Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
Totalrådgiver
Mangor & Nagel A/S
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
Mangor & Nagel A/S, PLAN + LANDSKAB
Ingeniør
Oluf Jørgensen A/S
Andre aktører
Kulturstyrelsen
Størrelse
10.000 m2
Byggesum
105,0 mio. kr.
Ydelser
arkitektrådgivning
brugerinddragelse
fagtilsyn
landskabsarkitektrådgivning
projektering
projekteringsledelse
totalrådgivning

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon