SoSu Køge

Udgangspunktet for den arkitektoniske idé er en grundlæggende forståelse for, at skolens udformning bidrager positivt til en øget læring og socialt sammenspil og dermed til en bedre uddannelse. Skolens ligger på en grøn, skrånende mark, og det gav anledning til at tegne en bygning, som spiller sammen med naturen. Dette var et stort ønske fra brugerne af SoSu-skolen, som ønskede en skole, der signalerer sundhed. Terrasserne svarer til landskabets kotering og skaber niveaufri adgang til naturen fra alle etager. Dette bevirker, at den side af skolen, som henvender sig til naturen rent visuelt `vokser ud af marken´ imens den anden side mod Campus Køges fremtidige centrale torv har en mere urban facade.

De fysiske rum fordrer læring

Indvendigt har målet en skole, som medvirker til et godt indlæringsmiljø samt skaber optimale muligheder for socialt samvær, hvilket kan være nødvendigt i en uddannelse med lange praktikforløb. Det høje atriumrum falder sammen med foyeren og kantinen, hvorfra det også er muligt at åbne op til den store multisal. En trappe `svæver´ fra plan til plan i tre etagers højde og skaber et fysisk og visuelt bindeled imellem etagerne. Trappen er husets sociale samlingspunkt, der sørger for, at eleverne på kryds af fag og uddannelser kommer hinanden ved i hverdagen. I mediateket ligger læringstrappen, som kan ses ude fra Lyngvejen, den skaber et rum, hvor undervisningen kan foregå udenfor klasselokalerne.

Indvendig fremstår skolen meget i stil med SoSu-skolen i Holbæk for at skabe en let aflæselig identitet og sammenhgæng mellem skolerne. Materialerne er en kombination af det rå og det bløde, såsom beton, stål og træ. Dette giver skolen den rette atmosfære af et professionelt læringsmiljø blandet med de bløde værdier, som SoSu’s uddannelser også repræsenterer.

Et solidt samarbejde

Vi har indgået i et længere samarbejde med SoSu Sjælland også i forbindelse med SoSu-skolen i Holbæk. Vi har hjulpet SoSu Sjælland med flere større og mindre opgaver. I forbindelse med den nye SoSu-skole i Køge, ønskede SoSu Sjælland at fortsætte det gode samarbejde, derfor blev vi valgt til at tegne og udbyde samt bistå under udførsel på SoSu skolen i Køge, Campus Køge.
 
 
Segment
Læring
Bygherrerådgivning
Type
Nybyggeri
År
2015
Bygherre
SOSU Sjælland
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør
Barion
Andre aktører
Bygherrerådgiver PPS-Consult
Størrelse
3.200 m2
Byggesum
48,0 mio. kr.
Ydelser
arkitektrådgivning

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon