HK Huset

HK-huset er af Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Roskilde blevet præmieret for den vellykkede facaderenovering, som stod færdig i foråret 2014.

Fra tung facade til muntert indslag i gaden

I 1971 opførte den lokale arkitekt Poul H. Hansen Scala Biografen i Roskilde. Arkitekturen faldt ikke helt i Roskildes ånd, men arkitekten formåede at opføre en biografsal til omkring 400 mennesker uden at bygningen ved sin størrelse væltede dimensionerne i Hersegade helt omkuld. Det var lidt af et kunststykke.
Huset har skiftet karakter efter en omfattende facaderenovering. Den grålige facade med de tunge lodrette betonbånd er nu afløst af et let og farverigt funkisinspireret udtryk, som man bliver glad af at passere forbi i Hersegade. Projektet omfatter primært renovering/udskiftning af klimaskærm, dvs. facader, vinduer og tag, og efterisolering.
Segment
Erhverv
Type
Renovering
År
2014
Opgave
Facaderenovering
Bygherre
HK Sjælland
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør
Dominia A/S
Ydelser
arkitektrådgivning

Jakob Andersen

Teknisk direktør, afdelingschef Roskilde og Aarhus, partner
Bygningskonstruktør
Telefon