Artillerihaven

I den nye bydel, der skyder op på Islands Brygge, har Mangor & Nagel tegnet Artillerihaven, som er en meget populær rækkehusbebyggelse. Stemningen i Artillerihaven er som i de klassiske byggeforeningshuse fx Kartoffelrækkerne i København. Arkitekturen er enkel og tidløs i et klassisk skandinavisk formsprog. Facaderne er i lysegrå tegl¬sten med et elegant nuancespil, som patinerer smukt.

Forbindelsen mellem inde og ude

Husene er opført i tre etager. På første sal er karnapper, der bryder facadens flade og giver variation. Lys og luft er en vigtig del af byggeriet. Store vinduer giver et massivt lysindfald og skaber en forbindelse mellem ude og inde. Til hvert rækkehus hører en privat gårdhave. Fra rækkehusets køkkenalrum er direkte adgang til gårdhavens terrasse, der om sommeren er et ekstra rum i boligen. På øverste etage er der adgang til en tagterrasse. Taget er et grønt sedum-tag, der har mange miljø- og energimæssige fordele. Det opsamler regn¬vand til fordampning og isolerer mod kulde om vinteren og varme om sommeren.
Segment
Boliger
Type
Nybyggeri
År
2015
Bygherre
FB Gruppen
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør
Midtconsult A/S
Størrelse
10.000 m2
Ydelser
dispositionsforslag
projektering
projekteringsledelse

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon