"Vi vil bygge en tæt by"

Vi er vildt stolte af at være med til at forme Hillerøds nye bydel, Frederiksbro, sammen med vores bygherre M. Goldschmidt koncernen. læs den fulde artikel fra Sjællandske medier nedenfor.

Fra www.sn.dkhttps://sn.dk/Hilleroed/Goldschmidts-arkitekter-Vi-vil-bygge-en-taet-by/artikel/783902?fbclid=IwAR3ndT_qv3_SGgjHd7j4FxHti6__0_d3Rf5ymQBlVuwILcVfeS18ZW8GqNM

I disse uger tages hul på et gigantisk byggeprojekt i Hillerød. Mere end ti år efter, at der blev sat underskrifter på købsaftalen med Hillerød Kommune om køb af et gammelt industriområde i byen, igangsætter Mikael Goldschmidts selskab M. Goldschmidt koncernen her i oktober et byggeri på grunden, nemlig opførelsen af 89 rækkehuse, skriver ERHVERV Nordsjælland.

Det er bare første etape af den nye bydel Frederiksbro. Snart følger anden etape med 340 lejligheder, tredje etape er planlagt, og senere skal et tilsvarende område ved siden af udvikles. Når bydelen er færdigbygget, vil den rumme 1300 boliger. En investering på omkring fire milliarder kroner i alt.
I en tegnestue på 3. sal på Nørrebro sidder arkitekterne hos Mangor & Nagel og detailtegner på bygningerne i anden etape. Det er to punkthuse på hver 15 etager, to karrébebyggelser og et parkeringshus med butikker og erhverv - bygninger, der har været heftigt debatteret i Hillerød, ikke mindst på grund af deres højde på op til 45 meter.

Mangor & Nagel står bag helhedsplanen for Frederiksbro med de 1300 boliger og et stort grønt område, den såkaldte grønne kile. Arkitektfirmaet har også tegnet bygningerne i projektets etape 1 og 2. I alt er cirka 15 arkitekter i virksomheden beskæftiget med udviklingen af Frederiksbro.
- Det her projekt, med så mange boliger, er rigtig godt for Hillerød. Det er virkelig frisk blod til byen, siger Jacques Duelund Mortensen, chef for landskabsafdelingen hos Mangor & Nagel.

Han var selv med fra projektets start, da Goldschmidt havde helt andre planer med grunden i Hillerød, nemlig opførelsen af Hillerød Storcenter. Ambitionen dengang var et indkøbscenter på 90.000 m2.

Storcenterprojektet, som undervejs i planlægningen, både nåede at rumme et hotelbyggeri i et 50 meter højt tårn, en stor møbelforretning, biograf og torvehal, løb snart ind i vanskeligheder. En ændring af planloven og modstand både lokalt og i nabokommunerne samt flere andre udfordringer, gjorde planerne om Hillerød Storcenter sværere og sværere at realisere.

Efter syv år opgav Mikael Goldschmidt storcenteret, og lagde en helt ny plan på bordet for politikerne: En bydel med boliger til mennesker i alle aldre - fra vugge til grav. Et projekt med både tæt-lavt byggeri, etagebyggeri og høje punkthuse, opført rundt om et grønt område med en stor, kunstig sø. Bydelen Frederiksbro med 1300 boliger.
Arbejdet på storcenteret stoppede, og bygherren udbød det nye boligprojekt. Mangor & Nagel udviklede helhedsplanen og vandt senere de første to etaper af selve byggeriet i konkurrence med andre arkitektfirmaer.

- Som arkitekt tænker man helhedsorienteret. Og at udvikle en hel by, med både bolig og erhvervslejemål, er en drøm, siger Jan Moxness, som er projektchef for Frederiksbro hos Mangor & Nagel.

Det er ikke første gang, Mangor & Nagel er med til at udvikle en hel bydel. På Islands Brygge i København, har Mangor & Nagel tegnet en større del af en bydel, der blandt andet rummer punkthuse, som i 2016 blev præmieret af Københavns Kommune, og det spektakulære punkthus Bryggeblomsten på 15 etager.
- Det er et område, der har kombineret punkthuse, rækkehuse og etagebyggeri i en skøn sammenblanding, siger Kalle Jørgensen, som er kreativ leder for Frederiksbro hos Mangor & Nagel.

Sådan en bydel bliver Frederiksbro også.

- Det taler til en bydels fordel, at der er en blandet beboersammensætning. Det er derfor bygherre har den idé om, at man skal kunne bo der hele livet, siger Kalle Jørgensen.

- Det er mixet, som vi godt kan lide. Vi får en diversitet i beboersammensætningen, men også i arkitekturen og i skalaen, siger Jan Moxness.
Det er ikke tilfældigt, hvilen type boliger, der bygges. Boligtyperne er målrettet boligmarkedet i Hillerød, og idéen om de helt høje bygninger på 45 meter, hvor man vil kunne komme til at bo på 14. etage, er også udviklet i samarbejde med ejendomsmæglere. Den type bolig, som arkitekterne kalder udsigtslejligheden, findes ikke andre steder i Hillerød. Også rækkehuse er efterspurgt i byen.

- Med Frederiksbro får byen noget, den ikke har i forvejen, siger Jacques Duelund Mortensen, som er glad for at få de høje huse med i projektet.

- Du kan bygge dine kvadratmetre som en haveby uden friareal. Eller du kan skabe et mere sammensat område, hvor du får reserveret mere friareal til fælles brug for både beoerne og for borgerne i byen. Når vi får plads til så meget grøn kile, er det fordi, vi bygger i højden, siger han.
Lokalplanen for Frederiksbro udstikker nogle retningslinjer for bygningens udseende. Blandt andet er der krav om variation, men der skal samtidig være en rød tråd gennem hele bydelen.

- Bygningerne skal være ens, men også forskellige. Det kan virke som et paradoks, men er også spændende at arbejde med. Vi har arbejdet på at få et slægtskab bygningerne imellem, så de er beslægtede, og så bygningerne indbyrdes får et slags aftryk af hinanden, siger Kalle Jørgensen.

Alle bygningerne får facader af tegl, i forskellige farver. De to punkthuse i etape to får hver sine teglfacader i rød/gule farver og nuancer.

- Vi vil bygge en tæt by med det liv, der følger med. En regulær by. Derfor har vi brugt tegl som gennemgående tema. Det signalerer noget bestandigt, noget der vil blive. Ligesom husene her på Nørrebro, siger Kalle Jørgensen og henviser til de typiske huse i Københavns brokvarterer.

- Den måde at bygge gedigne huse er en stor del af vores dna i Mangor & Nagel, siger han.

Et alternativ til teglfacaderne kunne være glas og stål eller andre nyere byggesystemer, som ofte vælges på nybyggeri.
- Det kan også se flot ud. Men vi synes ikke, at det ville passe til området i denne sammenhæng. I Mangor & Nagel vil vi gerne tegne huse, der kan tåle at stå ude om natten, og det kan teglfacader, siger Jan Moxness.

Frederiksbroprojektet, og før det planerne om Hillerød Storcenter, har i årevis trukket store overskrifter i byens medier, og mange har også haft en holdning til arkitekturen på Frederiksbro. Politikerne fik skrevet ind i lokalplanen, at det arkitektoniske udtryk skulle godkendes politisk, inden bygherren kunne få byggetilladelse, og for nylig blev arkitekterne da også bedt om at modificere punkthusene en anelse, før politikerne kunne godkende arkitekturen.

- Det ligger os temmelig meget på sinde at lytte til de folk, som bor i lokalområdet og oplever byen på en anden måde, end vi gør. Så vi oplever det ikke som negativt, men som en naturlig og god proces, hvor folkevalgte kan komme med deres mening. Det har de også gjort, blandt andet omkring materialebrug, og det er en vigtig del af processen, at de er med, og at vi lytter til, hvad der bliver sagt, siger Jan Moxness.
 

Bente Andersen

Administrerende direktør, partner, afd.chef København
Arkitekt, MBA
Telefon