• Borgmester, Thomas Gyldal Petersen, og Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen
  • Herlev parkeringshus
  • Herlev parkeringshus

Vi gemmer bilerne væk i et smukt parkeringshus - indvielse af det nye parkeringshus på Herlev Hospital

Mangor & Nagel har tegnet det nye parkeringshus med 524 pladser fordelt på 11 dæk, som igår d. 1. marts blev indviet.

Borgmesteren, Thomas Gyldal Petersen, og Regionsrådsformanden, Sophie Hæstorp Andersen, var de første til at køre ind i det nye p-hus til indvielsen igår eftermiddags.

P-huset er med sine 524 parkeringspladser primært tiltænkt hospitalets personale og skal være med til at afhjælpe det trafikkaos man har haft ved Herlev Hospital. Således aflastes p-pladserne tættest på hospitalet, som patienterne i stedet kan bruge.

Levende facade
Facaden på det nye parkeringshus er udført i strækmetal, som er anodiseret i en smuk mørk bronze-nuance, som harmonerer med facaderne på hospitalets øvrige nybyggeri. Ved at vinkle og forskyde strækmetalpladerne, er der skabt en levende facade, der opleves forskelligt afhængigt af synsvinkel.

Grønne elementer
P-huset er placeret syd for Herlev Hospitals nye akuthus og bliver omgivet af grønne områder. For at skabe en blød og levende overgang fra det grønne landskab som omgiver parkeringshuset, bliver det grønne element også en integreret del af parkeringshuset. Stedsegrønne klatreplanter, der vokser op ad facaden, skal danne en grøn base.

 

 .