Rejsegilde på Den Grønne Fatning

Der har været afholdt rejsegilde på Den Grønne Fatning i Herlev.

 

Interessen for projektet har været stor hele vejen igennem. Da der for et par måneder siden var åbent hus, var der kø så langt øjet rakte og inden for et par timer var rigtig mange boliger allerede reserverede.

Projektets udformning

Projektets udformning tager afsæt i den geografiske placering med Glødelampen mod nord og en trafikal infrastruktur på tre sider. Vores ambition har været at skabe byggeri med en egen bymæssig atmosfære med en tæt bystruktur, som rummer de karakteristiske urbane kvaliteter. Byggerierne kommer til at fremstå i en åben karréstruktur med fire bygninger i varierende bygningshøjder. Facaderne bliver forskellige fra bygning til bygning og vil få spændende altanløsninger og materialeskift. Gårdrummet i midten bliver bebyggelsens grønne hjerte, hvor beboerne kan mødes, slappe af, lege og nyde den rolige stemning i et grønt gårdmiljø.

Varieret beboersammensætning

Bebyggelsen kommer til at rumme flere forskellige boligformer, både ejerlejligheder, lejelejligheder og almene ungdomsboliger. De blandede boligformer kommer også til at give en herlig varieret beboersammensætning i bebyggelsen med plads til både store og små, som er med til at skabe masser af liv i og omkring den nye bebyggelse.

Inspirerende samarbejde

Den Grønne Fatning er skabt i inspirerende samskabelse mellem Elf Developement A/S, NorConsult, Enemærke & Petersen og Mangor & Nagel. Det har skabt kvalitet for alle parter, både arkitektonisk, byggeteknisk og økonomisk. Det samarbejde der har været hele vejen igennem projektet har været rigtig godt og vi er meget stolte af og glade for resultatet.

Ved rejsegildet var der flotte taler fra bl.a. Borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldahl, Niels Thorup fra ELF og vores direktør, Bente Andersen.

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon