Mangor & Nagels prisbelønnede Frederikssund Hus fejrer guldbryllup
Parcelhuskvarteret Halkær i Stenløse emmer af forstadsidyl med alt hvad det indebærer af hyggelige haver, nabofællesskab og velholdte huse. Halkær ligner til forveksling et helt almindeligt private nabolag, men er faktisk et alment boligområde med 32 parcelhuse administreret under Stenløse-Ølstykke Boligforening v. KAB.
Hos Mangor & Nagel er vi rigtig stolte af at være en vigtig del af den almene sektors historie. Her, 50 år efter opførelsen, står Frederikssund Huset i parcelhuskvarteret Halkær stadig ligeså flot som tilbage i 1968, og rummer det gode hverdagsliv. Det almene boligbyggeri er en hjertesag for os, og derfor er det fantastisk at følge med i alle de gode historier, som det rummer.
Prisbelønnet byggeri
Bebyggelsen er fra 1968 og er tegnet af Mangor & Nagel, som vandt en pris for bedste indretning af et hus på 100 kvadratmeter. Køkken, spiseplads og entre danner ét rum, og alle opholds- og soverum vender mod haven.
Se mere om Halkærs 5 års jubilæum her: https://www.kab-bolig.dk/nyheder/2018/alment-parcelhuskvarter-fejrer-50…
