VI SØGER ERFAREN BYGGELEDER TIL VORES AFDELING I ROSKILDE

Er du byggeleder med erfaring fra entreprenørbranchen eller rådgiverbranchen? Ser du værdien i at arbejde blandt erfarne kollegaer i et godt arbejdsmiljø? Er du god til at kommunikere med alle byggeriets parter? Har du overblik og gennemslagskraft? Så er det måske dig, vi søger til vores byggeledergruppe i Roskilde.
 
Vi er i en god udvikling med rigtig mange spændende opgaver. Vi har en byggelederafdeling som fysisk er placeret i samme lokale og som løfter rigtig mange spændende opgaver. Vi har vundet flere specifikke byggeledelsesopgaver, hvor vi i samarbejde med andre rådgivere skal realisere nogle rigtig interessante projekter.
 
Vores byggeledere løser mange forskelligartede opgaver. Som byggeleder indgår du som sparringspartner på projekterne og i tæt samarbejde med projektlederne. Som byggeleder sætter du en en høj standard på projekterne inden udbud.
 
En del af dine arbejdsopgaver bliver at indgå i projektteams, hvor din primære opgave er at udføre kvalitetssikring, udbudsdokumenter, logistikplanlægning og arbejdsmiljøkoordinering inden realisering af projektet.
 
Du bliver bygherrens mand på byggepladsen og her er din primære opgave at sikre overholdelse af tid og økonomi. Du skal i samarbejde med de projekterende og fagtilsynet sikre, at projektets intentioner bliver realiseret med høj kvalitet og til tiden.
 
Din arbejdsdag vil være afvekslende og der vil i stor grad være frihed under ansvar.
 
Kvalifikationer:
 
God gennemslagskraft
Byggeteknisk erfaring
Gode kommunikationsevner
Godt overblik
Kunne håndtere økonomi og tid
Gode koordineringsevner
Arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse (ikke en nødvendighed)
Din ugentlige arbejdstid vil være 37 timer iht. overenskomst.
Løn aftales efter kvalifikationer.

 
Om os

Vi har mere end 65 års erfaring som arkitektvirksomhed og har igennem tiden løst alle former for byggeopgaver. Vi har i dag afdelinger i København, Roskilde, Frederikssund og Århus. Der er ca. 80 ansatte fordelt på arkitekter, konstruktører og administrationspersonale. Aktuelt er vi syv byggeledere på fuld tid i vores byggelederafdeling i Roskilde.

Ansøgning og kontakt

Din ansøgning og CV sendes til: jan@mangor-nagel.dk, i emnefeltet skal stå ”Byggeleder”
Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.
Ansøgningsfristen er d. 17. februar 2017
 
 
Afdeling
Roskilde
Frist

Jakob Andersen

Teknisk direktør, afdelingschef Roskilde og Aarhus, partner
Bygningskonstruktør MAK
Telefon