Bygningskonstruktør praktikanter

Mangor & Nagel, København

Test din færdigheder i praksis

Et praktikophold hos Mangor & Nagel kan udvikle og udfordre din faglighed og nysgerrighed indenfor branchen. I tæt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, får du muligheden for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Dette gør du ved at tage del i konkrete arbejdsopgaver og være med til at løse de udfordringer som virkeligheden bringer. Et praktikophold hos Mangor & Nagel er en god mulighed for, at undersøge hvilken retning du vil gå når du afslutter studiet.

Praktikforløbet

Vi har rigtig travlt med en masse store spændende projekter, som du kan få muligheden for at deltage i. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet et specifikt projekt, hvor du indgår som en del af projekteringsteamet. Dine typiske arbejdsopgaver kunne eksempelvis være;

  • 3D modellering og projektering i Revit
  • Udarbejdelse af diverse tegningsmateriale såsom hovedplaner, snit, bygningsdele, samlingsdetaljer m.m.
  • Sparring med eksterne entreprenører, ingeniører, producenter, leverandører, samt muligheden for at deltage i projekteringsmøder
  • Du ville også kunne prøve kræfter med byggeledelse, tilsyn, mangelgennemgang og byggemøder

Vi har meget alsidige projekter indenfor både nybyg og renovering. Derfor er der rig mulighed for, at tilpasse praktikopholdet så du kan få opfyldt dine læringsmål.

Sådan bliver du praktikant

Du ansøger en praktikplads via linket nederst på siden. Her er der også er mulighed for at uploade motiveret ansøgning, CV og evt. referencer.

Vi holder løbende samtaler med praktikansøgere. Hvis du har nogen spørgsmål til hvordan et praktikophold hos Mangor & Nagel kan være, så kontakt endelig Mathias Løvhøj >mhl@mangor-nagel.dk<

Afdeling
København
Frist

Mathias Hjorth Løvhøj

Digitalseringsleder
Cand.tech. ledelse og informatik
Telefon