Havdrup Hal 2

Havdrup Hal 2 er en tilbygning til den eksisterende hal. Det har været et væsentligt greb at få den nye hal til at fremtræde åben og imødekommende - både ude og inde. Det arkitektoniske udgangspunkt har været at bruge de menneskelige proportioner. Det har været vigtigt, at der samtidig med den funktionelle sammenhæng er skabt en arkitektonisk helhed i det samlede bygningsanlæg og at den nye hal med dens nye funktioner fungerer optimalt i sammenhæng med den gamle hal og dens faciliteter.

En hal med tre selvstændige zoner

Hele projektet er udført med enkle, tekniske og konstruktive løsninger for at minimere udgifter til vedligeholdelse. Nybyggeri opføres i Lavenergiklasse 2015, med solceller på tag og facade. Den ny hal kan inddeles i tre selvstændige zoner med individuelt fungerende ventilationsanlæg, lys- og audioinstallationer. Akustik i hallen er udført med perforerede akustik trapez-plader i loftet.

Avnbøg og opgradering af grønne arealer

Ud over hallen har opgaven også bestået i at opgradere de tilhørende friarealer, opholdszoner og baneanlæg for bl.a. petanque. Som en del af det grønne anlæg er der projekteret et grønt område indrettet med stationer for crossfit. Anlægget er nu indbydende og grønt med smukke hække af avnbøg og spredte træbeplantninger.
Segment
Kultur
Type
Nybyggeri
År
2013
Bygherre
Solrød Kommune
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
Mangor & Nagel A/S, PLAN + LANDSKAB
Ingeniør
Oluf Jørgensen A/S
Størrelse
2.500 m2
Byggesum
22,0 mio. kr.
Ydelser
arkitektrådgivning
fagtilsyn
landskabsarkitektrådgivning
projektering

Jakob Andersen

Teknisk direktør, afdelingschef Roskilde og Aarhus, partner
Bygningskonstruktør
Telefon