Arena Midt

Ud af det bakkede terræn i Kjellerup midt mellem Silkeborg og Viborg vokser sportshallen Arena Midt op af det bakkede landskab. Selv sportshallen er et kæmpe kvadrat, hvor hver side måler 45 m. Hallen er beklædt med mørke sinusmetalplader. Den store hal er på tre af siderne pakket ind i lave, lyse og venlige mindre bygninger, der rummer forskellige funktioner. De mindre bygninger danner et bånd omkring hallen, som følger terrænlinjerne og bliver brudt af store vinduespartier, der fungerer som både ind og udkig. Der er en fin kontrast mellem hallen og de andre funktioner fx fitness, cafe mv.  En fin detalje på bygningen er de vindfang og personalefaciliter, der skyder sig ud fra bygningskroppene og er fremhævet ved en både indvendig og udvendig beklædning i røde klinker, der matcher Arena Midts logo.
 
Landskabet omkring arenaen er udlagt i felter med klare referencer til de mark udstykningen der omgiver projektet. Disse felter i landskabet tænkes anvendt til forskellige formål der alle har til formål at styrke bygningen og fæstne den sikkert til grunden. Bygningen indeholder en 2.000 m² stor hal med tilhørende fitnessområde, mødelokaler, omklædning, personalefaciliteter, cafe, konferencerum og storkøkken.

Sammenhæng mellem det smukke landskab og bygningens interiør

Når brugere og besøgende træder ind i foyeren, er der overblik over aktiviteterne og det omgivende landskab, fordi at hallens gulv er sænket en etage, dels for at understrege og underordne sig det smukke landskab omkring bygningen og dels for at give optimale publikumsoplevelser. Fra hovedparten af rum i bygningen er der udkig til landskabet og fra langt de fleste rum er der indkig i hallen. Den smalle, selvstændige fitnessafdeling, selve hallen med omklædningsfaciliter og cafeens serveringsområde er alle placeret en høj etage under entréplanet. De lavere dele er delvist gravet ind i bakkelandskabet.
 
Selve hallen rummer 2 håndboldbaner og kan opdeles midt i rummet med i en hæve/sænke væg. Hallen rummer mulighed for op til 3500 tilskuere og lige over 1900 siddende tilskuere. Der er plads til 2.000 siddende tilskuere, når to mobiltribuner køres ud langs to af siderne. Hallen kan deles i to hele håndboldbaner ved at sænke en foldevæg fra loftet.
 
Projektet er vundet i en indbudt konkurrence.
Segment
Kultur
Type
Nybyggeri
År
2010
Bygherre
DSI Arena Midt, Kjellerup
Totalrådgiver
Mangor & Nagel A/S
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
Mangor & Nagel A/S, PLAN + LANDSKAB
Ingeniør
Frandsen og Søndergaard
Størrelse
4.700 m2
Byggesum
62,0 mio. kr.
Ydelser
arkitektrådgivning
landskabsarkitektrådgivning
totalrådgivning

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon