Upsalagade 20

Ejendommen Upsalagade 20 er fra 1898 og opført i stilren senklassicistisk stil, som er kendetegnende for perioden. Med sin attraktive beliggenhed og stilfærdige elegance, er området omkring det gamle ambassadekvarter på Østerbro et eftertragtet sted at bo. 

Udsigt i top

De fleste lejligheder har udsigt udover Holmens Kirkegård, og det fine kapel fra 1902. I rolige omgivelser med grønne træer og blomstrende bede fås hverken udsigt eller spadsereture ret meget bedre og med Østre Anlæg rundt om hjørnet byder området på endnu en grøn oase. 

Altaner og tagterrasser – og roligt gårdrum

Mod gården får de fleste af de moderne lejligheder fine uderum i form af rummelige altaner, ligesom to elevatorer bringer beboerne behageligt fra gadeplan til hver etage. Rummet i gården, med et stort træ i midten, tilfører ejendommen et fredeligt fælles åndehul, og giver samtidig altanlivet en hyggelig atmosfære. På taget er der etableret private tagterrasser med udsigt ud over midtbyen. 

Minimalistisk og moderne funktionalisme 

Husets arkitektur er bevaret, for at beholde sammenhængen i facaderne ud mod Upsalagade. Der er etableret nye kviste på oversiden af vinduerne, som er inspireret af underliggende vinduers buer.
Mod gården er der etableret en ny etage i moderne og minimalistisk stil med tagterrasser, der trykker sig ned under bygningskroppen og skaber dermed læ for den kolde vestenvind. 
 

Segment
Boliger
Type
Konvertering
År
2018
Bygherre
Gefion Group A/S
Entreprise
Totalentreprise
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
Mangor & Nagel A/S
Ingeniør
AFM Rådgivende Ingeniører A/S
Entreprenør
Kjær og Lassen A/S
Størrelse
2.890 m2
Ydelser
arkitektrådgivning
beskrivelser
myndighedsprojekt

Lise Meyer-Holdt

Kommunikation
Cand.soc i politisk kommunikation & ledelse
Telefon