BELLA KVARTER

En nyfortolkning af den klassiske københavnske karré

Bebyggelsen, der ligger ved en af de primære adgange til det ny Bellakvarter ved Bellacentret, opføres i op til seks etager og er en nyfortolkning af den klassiske københavnske karré. 
Karréen skaleres ved at nedbryde bygningen i sektioner i forskellig højde samt arkitektoniske underinddelinger, hvilket samtidig er med til at fremhæve vertikaliteten. Standerskiftet over vinduer væver fint det vertikale med det horisontale og binder volumenet sammen.
Bygningen opføres i en enkel materialepallette, med lyse tegl, lyse facadeplader og med vinduer og altaner malet i en naturlig farve, afstemt teglstenene. Sammen med de begrønnede felter skabes herved en rolig og robust arkitektur.

Lyse og velproportionerede lejligheder

De 141 lejligheder spænder fra 2 værelses til 5 værelses lejligheder. Lejlighederne er lyse og velproportionerede og med gode møbleringsmuligheder og lange kig på langs og på tværs i boligen. Alle boliger har enten altaner eller spanske altaner. 

Attraktive uderum

Visionen for de nye byrum i og omkring karréen er, at skabe optimale, attraktive rammer for bylivet. Bebyggelsen udøres med kantzoner til både gade og gårdrum. Fra stueplansboliger er der via private trapper adgang til kantzoner i gadeplan. 
I gårdrummet indrettes der belagte opholdsarealer og begrønnede arealer til aktiviteter og leg samt private terrasser med køkkenhaver som højbede. Fordelt over bygningens øverste etager etableres der 5 private taghaver samt en fælles taghave mod vest.

Grønne tage

På de dele af tagfladen, der ikke anvendes til tagterrasse, etableres grønne tage.

Lavenergibyggeri

Byggeriet opføres i Lavenergiklasse 2020.

 

Segment
Boliger
Type
Nybyggeri
År start
2016 -
Opgave
Arkitektrådgivning
Bygherre
Bellakvarter Projektselskab A/S
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
PLAN+LANDSKAB
Ingeniør
MOE A/S
Andre aktører
Akustiker: Gade & Mortensen A/S
Størrelse
12.338 m2
Ydelser
arkitektrådgivning
dispositionsforslag
hovedprojekt
skitsering

Torben Nagel

Kreativ direktør, partner
Arkitekt MAA
Telefon