Rosenkildevej, bofællesskab

Slagelse Kommunes nye bofællesskab for voksne med autisme er opført geografisk i nærhed til øvrige tilbud til borgere med autisme for at understøtte beboernes mulighed for selvstændigt at kunne komme rundt i nærmiljøet og benytte tilbud her.

BOLIGER DER SIGNALERER HJEMLIGHED OG TRYGHED

Ved planlægningen af byggeriet er der lagt stor vægt på, at bebyggelsen er ligeså arkitektonisk og æstetisk forskelligartet som andre boliger placeret i overgangen mellem by og land. Ved udformningen af byggeriet er der lagt stor vægt på, at byggeriet fremtræder med et minimum af institutionspræg og at boligerne signalerer hjemlighed og tryghed - et rart sted at bo og være. Bofællesskabet giver beboerne oplevelsen af at have et hjem og et privatliv, men opfylder også de arbejdsmiljøkrav, der er for de ansatte. En tryghedsskabende indretning er ligeledes vægtet højt for at understøtte beboernes mulighed for socialt samvær, men også give mulighed for opfyldelse af individuelle behov og for indflydelse på eget liv. Den enkelte boliger indrettet, så den giver beboeren størst mulig grad af selvstændighed. Servicearealer og medarbejderfaciliteter indarbejdes i bebyggelsen, så de fremtræder så diskret som muligt.

VARIEREDE MULIGHEDER FOR UDEOPHOLD

Byggeriets placering på grunden tager hensyn til den unikke landskabelige beliggenhed. Det eksisterende beplantningsbælte, som omkranser grunden, er bevaret og styrket og medvirker til at skabe et smukt og veldefineret landskabsrum. Der er etableret blomsterenge med enkelte fritstående træer, uslået græs, græssende får og vådområder, der spiller op imod det kultiverede landskab med fælles/ private haver, gårdrum, veje og stisystemer samt den store forbindende flade benævnt ”Forten”, der som et bærende landskabselement forbinder samtlige bygninger i området.

For at give områdets beboere med specielle behov en række gode friluftstilbud og fælles faciliteter er der skabt et hieraki af udeopholdsmuligheder med varierede grader af afsondrethed. Fra det store gårdrum, hvor fællesskab er en mulighed, over privat udeophold til ophold/ople-velser i naturen, hvor ro og overskuelighed kan være væsentlig for den enkelte.

I det åbne landskab og ved boligenheder er der etableret udeophold med oplevelses-/opholds - og aktivitetsmuligheder, med hensyntagen til beboernes behov for tryghed og nærhed.

Bebyggelsens udearealer kan således trygt bruges til mange forskellige aktiviteter og af alle.

Segment
Boliger
Sundhed
Type
Nybyggeri
År
2016
År start
2013 -
Opgave
Nybyg
Bygherre
Slagelse Kommune
Totalrådgiver
Mangor & Nagel A/S
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S
Landskab
PLAN+LANDSKAB
Ingeniør
Dominia A/S
Størrelse
2.085 m2
Ydelser
arkitektrådgivning
totalrådgivning

Jakob Andersen

Teknisk direktør, afdelingschef Roskilde og Aarhus, partner
Bygningskonstruktør
Telefon